
Faciliteter
Faciliteter der løfter din arbejdsdag
Meget mere end et traditionelt kontorlejemål. Alt hvad du behøver er inkluderet — fra dag ét.
Højhastigheds fibernet
Sikker og hurtig internetforbindelse med CAT6 kabling i hele bygningen.
Mødelokaler med AV
Moderne mødelokaler udstyret med skærme og videomødeudstyr.
Telefonbokse
6 dedikerede telefonbokse til fortrolige samtaler og fokuseret arbejde.
Tagterrasse
Unik tagterrasse med udsigt — til møder, pauser eller networking udendørs.
Gårdhave
Smuk gårdhave omgivet af den historiske bygnings arkitektur.
Køkkener & kaffe
Delte køkkener med gratis kaffe, te og drikkevarer inkluderet.
24/7 adgang
Salto mobil nøglesystem giver dig adgang til bygningen hele døgnet.
Daglig rengøring
Professionel rengøring af alle fællesområder og dit kontor hver dag.
Loungeområder
Indbydende lounges til uformel networking, læsning eller pauser.
Ergonomisk indretning
HAY møbler og ergonomiske løsninger gennemgående i hele bygningen.
Sikkerhed
Overvågningssystem og adgangskontrol sikrer tryghed for dig og din virksomhed.
Akustik & belysning
Optimal akustik og belysning designet til koncentration og velvære.
Brusefaciliteter
Brusere til dig der cykler til arbejde eller træner i løbet af dagen.
Netværksarrangementer
Regelmæssige events og arrangementer der bringer fællesskabet sammen.
Mobil nøgleadgang
Åbn alle døre med din telefon via Salto systemet — ingen fysiske nøgler.
Hjemlig atmosfære
Et varmt og imødekommende miljø der føles som et hjem uden for hjemmet.
Parkering
Parkeringsmuligheder i nærheden af bygningen mod betaling.
Stille zoner
Afskærmede områder til dybdegående koncentrationsarbejde.
Postmodtagelse
Vi modtager din post og pakker, så du aldrig går glip af en levering.
Erhvervsadresse
Brug Slotsgade 13-15, Hillerød som din officielle virksomhedsadresse.

State of the art mødelokaler
I Nordstens Workspace møder du højeste kvalitet i alt — fra mursten til mødelokaler, der kommer i flere størrelser. Alle husets mødelokaler er udstyret med de nyeste skærme, systemer til videoopkald og hurtigt og stabilt internet, så du kan afvikle præsentationer, møder og workshops optimalt og helt uden bekymringer. Efter dine møder kan du invitere deltagerne op på tagterrassen eller hygge i gården.

Teknologi og komfort hånd i hånd
Vi har skabt et arbejdsmiljø, der sætter både teknologi og komfort i centrum. Med vores Salto-briklåsesystem, som du styrer direkte fra din mobil, bliver dagen lidt lettere og mere sikker. Med optimal belysning og god akustik i alle rum skaber Nordstens Workspace en behagelig og inspirerende atmosfære, hver gang du træder ind på din arbejdsplads.

Unik tagterrasse og indbydende gårdmiljø
Nyd godt af din store, private tagterrasse — den perfekte ramme for alt fra uformelle møder til større arrangementer. Du kan arbejde i det fri (vi har lagt el ind), koble af og se det hele lidt fra oven, eller netværke med andre lejere i et afslappet miljø. Gårdmiljøet er en grøn og social oase i stueetagen, omgivet af kaffebar, øl- og vinbar, restaurant og butik.

Telefonrum til dine private samtaler
Når du har brug for at tage en privat samtale eller deltage i et online møde, har vi 6 dedikerede telefonrum, der giver dig den ro og det privatliv, du har brug for. Her kan du føle dig tryg og uforstyrret og fokusere fuldt ud på dine samtaler.

Gratis kaffe og te i vores fælleskøkkener
I vores fuldt udstyrede fælleskøkkener er der altid gratis kaffe og te — den perfekte anledning til en velfortjent pause, idéudveksling med kolleger og nye bekendtskaber. Køkkenerne er indrettet som hyggelige fællesområder med cafémiljø, hvor uformelle samtaler kan blomstre og styrke fællesskabet.

Netværksstruktur og sikkerhed
Vores netværk er sikkert og stabilt og giver dig trådløst internet i hele bygningen. IT-infrastrukturen inkluderer alt fra firewall og CAT6-kabling til muligheden for at oprette dit eget lukkede netværk. Datasikkerhed er vigtigt for dig, og derfor har vi investeret i den nyeste teknologi inden for IT-sikkerhed. Så kan du føle dig tryg ved at dele og arbejde med dine data.

Kan arbejde føles som hjemme?
Vi har gjort et godt forsøg! For Nordstens Workspace er meget mere end et kontorfællesskab – det er et levende miljø, hvor vi har kombineret fortidens unikke håndværk med ultramoderne komfort. I huset handler det om mennesker, fællesskab og fleksibilitet, så du kan føle dig hjemme, selv når du er på arbejde. Nordstens Workspace er skabt med stor kærlighed til detaljen og designet til at imødekomme nutidens behov for inspirerende og funktionelle arbejdsmiljøer.

Find roen i vores loungeområder og café
Når du trænger til en pause, finder du ro og fornyet energi i vores afslappende loungeområder og hyggelige cafémiljøer, der også giver gode rammer for samtale og socialisering med de andre kontorkolleger.

Rum for pauser og social samvær
Hos Nordstens Workspace går vi langt for at skabe balance i hverdagen. Med adgang til bad og en smuk tagterrasse kan du både opfriske dig og nyde udelivet uden at forlade bygningen. Vores indbydende gårdmiljø giver dig også mulighed for at tage en pause i grønne omgivelser eller arrangere uformelle møder over en kop kaffe.